Imponér til jobsamtalen
De fleste tænker, at jobsamtalen først starter, når man møder op til selve samtalen, men faktisk starter den derhjemme. Det er nemlig vigtigt, at du laver dit forarbejde, og undersøger virksomheden inden. Det er en god idé at vide noget om virksomhedens værdier (hvad de sætter pris på) samt deres identitet (hvad deres baggrund er). Dette øger dine chancer for at kunne besvare de spørgsmål, du bliver stillet til jobsamtalen.
Derudover er det en god idé at kigge dit CV og din ansøgning igennem inden samtalen. Det sender nemlig et dårligt signal, hvis du har nævnt i dit CV, at du er god til at organisere ting, og du så til jobsamtalen siger, at du er et rodehoved. Sørg derfor altid for at der er sammenhæng i dit CV, din ansøgning og det du siger til jobsamtalen.
Til sidst er det vigtigt at være bevidst om måden, som du opfører dig på til jobsamtalen:
- Stil spørgsmål til din arbejdsgiver og virksomheden. Dette viser, at du er engageret og brænder for at få jobbet.
- Hold øjenkontakt under samtalen. Dette viser, at du har selvtillid, og at du tror på det, som du siger.
- Snak klart og i et passende tempo. Det er vigtigt, at du snakker så klart som du kan, så der ikke opstår misforståelser under samtalen.
- Kend dine begrænsninger. Selvom det er fint at udstråle selvtillid, skal du passe på med at fremstå arrogant og bedrevidende. Vær realistisk i de ting du siger.
Har du styr på lønsatserne?
Ved du, hvad du som minimum skal have i løn? Og om du har ret til feriepenge? Tjek lønsatserne på siden her.