Gør dig synlig i din jobsøgning
Der er kamp om at lande de gode fritidsjob, og hvis du vil stå stærkere i kampen om at arbejde med noget, du synes er fedt, er der et par ting, du kan gøre. De sociale medier er en rigtig god platform at bruge, når du skal være synlig i din jobsøgning. Hvis du har en Facebook-konto, kan du f.eks. dele din ansøgning, eller dit CV, med dit netværk, og på den måde nå ud til flere mennesker.
Det er ikke altid, at du finder et job ved at søge direkte. Nogle gange byder chancen sig fra en bekendt eller en bekendt af en bekendt! Derfor er det oplagt at spørge rundt i din vennekreds, da der godt kan være ledige stillinger, der ikke er slået op på fritidsjob.dk.
Sådan skriver du en god ansøgning
Få tips og tricks til hvordan du skriver en god ansøgning og opretter et CV.
Hvilke fritidsjobs kan man søge?
Mængden af job du kan søge afhænger af din alder. Bliv klogere på hvilke jobs du kan søge på siden her.