Uopfordret ansøgning

Hvad indebærer en uopfordret ansøgning?

At skrive en uopfordret ansøgning betyder at du henvender dig til en virksomhed uopfordret – det vil sige, at virksomheden ikke har annonceret stillingen, som du søger. Når du skriver en uopfordret ansøgning, er det ekstra vigtigt, at du sælger dig selv. Du skal gøre det klart, hvorfor virksomheden skal ansætte dig, selvom de ikke søger medarbejdere. Det er derfor en god idé, at du kun sender en uopfordret ansøgning, hvis du er sikker på, at du har nogle evner eller færdigheder, der gør dig egnet til stillingen.

Når du søger uopfordret, er det en god idé at følge op på din ansøgning. Der er ikke garanti for, at virksomheden tjekker alle ansøgninger – specielt hvis de ikke aktivt søger medarbejdere. En god tommelfingerregel er at vente 2-3 dage (maks. en uge) efter du har sendt ansøgningen med at følge op telefonisk. Over telefonen kan du spørge ind til din ansøgning og eventuelt lægge op til et møde med virksomheden. Husk på, at du ikke har krav på at komme til samtale, så du skal ikke forvente at virksomheden tilbyder dig en samtale.

Fordele ved at søge uopfordret

Når du søger en uopfordret stilling, har du en række fordele:

  • 1. Du vælger selv virksomheden, du vil søge hos
  • 2. Du vælger selv, hvilke af dine kompetencer du vil fremhæve
  • 3. Du udvider dine ansøgningsmuligheder
  • 4. Det er færre ansøgere, end hvis det er en opfordret stilling
  • 5. Du viser initiativ og handlekraft

Sådan skriver du en god ansøgning

Få tips og tricks til hvordan du skriver en god ansøgning og opretter et CV.

Læs mere