Lønsatser for fritidsjobbere
Når din virksomhed har en overenskomst, er der regler for mindstelønnen. Det er overenskomsten, og ikke loven, der sikrer fritidsjobberens mindsteløn. Hvis ikke I har overenskomst, skal løn og eventuelle tillæg forhandles individuelt med fritidsjobberen.
Overenskomstens mindsteløn varierer fra fag til fag. Således er der forskel i lønniveauerne inden for f.eks. gartneri, restaurations- og butiksbranchen.
Det kan godt være forvirrende at finde rundt i de forskellige lønsatser. Heldigvis har Jobpatruljen samlet lønsatserne for både unge under og over 18 år i mange forskellige brancher.
Derfor skal du have en fritidsjobber
Der er mange gode grunde til at ansætte en fritidsjobber i jeres virksomhed. Selvom det for mange unge er deres første job, og de måske ikke har nogen tidligere erfaring, er der stadigvæk god mulighed for gensidig udvikling.